Gør dit hjem unikt med fede lamper

Gør dit hjem unikt med fede lamper

Føler du også, at der mangler noget i hjemmet, men kan du ikke sætte en finger på hvad det dog kunne være? Hvis du gerne vil fornye eller forandre dit hjem, kan lamperne være et godt sted at starte. Det er de færreste, der i dagligdagen går og tænker på lamper, men belysningen i vores hjem fylder faktisk mere, end man skulle tro. Du kan derfor gøre dit hjem helt særligt med en fed lampe. Men hvor finder du en sådan?

Du kan samle inspiration til dine næste lamper på diverse bolig-blogs eller i modemagasiner. Det er oftest her, du kan nå at opsnappe tidens tidligste trends, inden de bliver mainstream og naboen også hopper med på vognen. Hvis du vil sikre dig noget helt specielt og få fingrene i en lampe, som ingen andre har, kan du købe dem hos privatperosner, der laver deres egne unikke lamper. Hvis du er til vintage, er genbrugsbutikkerne ofte fyldte med forskellige former for lamper. Det gælder både væglamper, loftslamper, standerlamper og mange andre former for lamper. Du kan selv skrue et par nye pærer i lampen og gøre den helt speciel.

Sådan finder du de perfekte lamper

Eller næsten, i hvert falde. Der er selvfølgelig intet facit over, hvad den perfekte lampe er for alle har forskellig smag. Ikke kun personligt, men også i hjemmet. Dog spiller lamper og den generelle belysning i hjemmet en stor rolle, så det kan være en god idé at undersøge markedet for de mange muligheder, inden du bare køber den første og bedste. Find først og fremmest ud af, hvilken form for belysning du ønsker – Skal det være en gang veloplyst ovenbelysning fra en loftslampe eller er du på udkig efter en afdæmpet hyggebelysning? Sortér din søgning efter, hvad du mangler. Hvis du føler, dit hjem er kedeligt, kan du prøve med en fed, fyldig statement lampe. Mangler du derimod bare lidt belysning på skrivebordet, kan en diskret gang pærer i en lille arkitektlampe måske være sagen.

Prøv med pærer

Hvem siger, at dine lamper absolut skal være en decideret lampe? De seneste par år har der været en trend, hvor pærer har fået lov at hænge alene og give et fedt og rustikt look. Trenden er set på alt fra trendy fortovscafeer til frisørsaloner, biblioteker, barer og ikke mindst i hjemmet. Hvis du gerne vil prøve kræfter med det unikke look, kan du hænge store pærer over spisebordet eller i en klynge i din favorit krog i stuen. Pærer gør sig også godt på egen hånd i entreen eller foran et stort spejl i soveværelset.

Du kan købe pærer i langt de fleste isenkrambutikker og lampe-butikker. Du får typisk det pæneste look hvis du køber store pærer, enten i en gullig eller hvid nuance, som kaster det bedste lys. Den gullige tone gør sig bedst til en afdæmpet, hyggelig stemning hvorimod den hvide farve er god til kontor- eller køkkenmiljøer. Det er en spændende måde at skabe belysning på i hjemmet. Hvis du føler dig frisk, kan du forsøge dig med pærer i anderledes farver, eksempelvis lilla eller rød.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *