Hvordan finder du de rigtige vinterdæk?

Hvordan finder du de rigtige vinterdæk?

Det kan være en stor jungle at finde de rigtige vinterdæk til din bil. Der kan være stor forskel på kvalitet og egenskaber på dæk fra det samme mærke.

Der er dog i de senere år gjort meget for at hjælpe forbrugerne med at gøre oplysningerne om vinterdæk meget mere synlige. Så kik efter M+S mærket, EU mærkningen samt DOT mærket.

M+S mærkning

Et vinterdæk skal være mærket med et M+S samt et bjerg- og snefnugssymbol. M+S står for mud og snow. Der skal sidde M+S mærkede dæk på alle fire hjul på personbiler. Du kan altså ikke nøjes med at skifte 1,2 eller 3 af hjulene.

EU mærkning af vinterdæk

Hvis du køber dine vinterdæk i EU, skal vinterdækket desuden være mærket med EU’s sikkerheds- og miljømærke. Dette gælder alle dæk der er produceret efter den 1. juli 2012 og som sælges efter 1. november 2012.

Denne mærkning er dog ikke præget ind i vinterdækket, men det vil fremgå af et klistermærke og i salgsmaterialet. EU mærkningen giver oplysninger om 3 vigtige områder:

  • Opbremsning på vådt underlag. Dette er på en skala fra A til G. For hvert trin på skalaen øges bremselængden med op til seks meter, når der bremses ned fra 80 km/t.
  • Her kigges der på dækkets rullemodstand ved at benytter en skala fra A til G.
  • Støjniveau. Støjniveauet måles uden for bilen i dB. Symbolet her er lydbølger.

Kører du langt på dine vinterdæk, kan du overveje at lægge mere vægt en lav rullemodstand. Betyder støjniveauet meget for dig, kan du gå efter vinterdæk med et lavt støjniveau. Vinterdækkene skal selvfølgelig være godt til at bremse på vådt underlag, da der ofte er regn og vådt på vejene i Danmark.

DOT – datomærkning af vinterdæk

Kender du også DOT mærkningen?

Dette tal er 4-cifret. De første to tal er ugenummeret og de sidste to tal er årstallet. Står der fx 3616 betyder det, at dækkene er produceret i uge 36 år 2016.

Generelt er det godt at gå efter så nye vinterdæk som muligt. Der er ingen officielle regler for, hvor gamle vinterdæk må være, dog bør man ikke købe vinterdæk der er over 10 år gamle. Dækkenes egenskaber forringes langsomt med årene så gå efter de nyeste.

Læs mere om vinterdæk hos Super Dæk Service.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *